Velkommen til Skills Akademiet og EUX Akademiet på AARHUS TECH. Elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal vælge sig ind på en fagretning. Fagretningerne består af fem forskellige interesseområder, der spænder vidt lige fra fx It-nørd til Mad about food. Med andre ord vælger du en fagretning ud fra netop din interesse og bliver klogere på den uddannelse, du gerne vil fortsætte på. 

Du starter med et halvt års grundforløb, som tager udgangspunkt i det interesseunivers, du har valgt. På den måde får du mulighed for at snuse til hele fagområdet, inden du vælger dig ind på en uddannelse. 

For at starte på en fagretning skal du komme direkte fra 9. eller 10. klasse, eller du skal have afsluttet 9. eller 10. klasse sidste år. Du skal have mindst 02 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.